I Vandets Tegn 

Vi har nu tilbragt en hel uge i Houston, nærmere betegnet Sugar Land lidt uden for downtown. Og ja som navnet antyder, var livet sødt der. 

Vi boede ved Bodil, der oprindeligt er fra Randers, men som flyttede med sin mand til USA for over 40 år siden. Vi havde eget værelse, hvilket man lige skulle vende sig til efter 5 måneder ved hinandens side 24/7. Vi fik en ordentlig smagsprøve på, hvad Texas style vil sige allerede fra første dag. Vi blev modtaget med stor pizza og lækker stor dessert – store portioner er lig med Texas. Så som i nok kan se, så havde vi en fantastisk rolig uge.   (Vores hjem hele sidste uge)

Den blev måske en smule mere rolig end først planlagt. Vi lagde ud med en stor BBQ for hele nabolaget i forbindelse med Memorial Day. Det var rigtig hyggeligt. Men så kom regnen, der blev ved og ved og ved. Man kan sige, at den blev en ret dominerende faktor i løbet af ugen og forhindrede os i nogle af vores planer, da der ofte var fare for oversvømmede veje. 

Vores nabolag var dog ikke så hårdt ramt i forhold til oversvømmelser. Men når vi gik ture rundt i gaderne, kunne man sagtens se, at et ordentlig uvejr havde været forbi. (Søen i horisonten har indtaget p-pladsen) 

I løbet af ugen fik vi dog inspiceret et par shoppingcentre, var med hendes svigersøn ude og flyve fjernstyrede fly, var ved den lokale pool, spist sushi, leget med Bodils firårige barnebarn, været på Cheescake Factory (en af de utallige fastfoodkæder) og været i det vildeste supermarked nogensinde – Costco, som at gå rundt på Ikeas lager der blot er fyldt med alt fra jordbær til havestole og spareribs.        (Nogle af de mindre palacer i området)

Afslappende uge må man nok sige, men det har været virkelig dejligt. Nu er vi klar til næste ryk, der bringer os videre til Louisiana. (Vores nabolag i Sugar Land)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s