Om os

En kedelig samtidshistorietime i 3.g udviklede sig til det, der nu bliver vores livs hidtil største eventyr. En mindre jordomrejse på 164 dage, for at være helt præcis. For at der ikke opstår tvivl om vores færden, ridser vi nedenfor vores rejse op i korte træk.

Hele herligheden starter tirsdag d. 13. januar, hvor vi fra København drager sydpå til Sri Lanka. Her befinder vi os i 3 uger, hvorefter vi flyver videre til Singapore. Herfra har vi 4 uger til at rejse op igennem Malaysia og Thailand, så vi d. 1. marts meget gerne skulle befinde os i Bangkok. Herfra bliver vi nemlig hentet og kørt til byen Singburi (142 km nord for Bangkok), hvor vi skal være frivillige på en skole i 28 dage. Når der er taget afsked med de forhåbentlig artige børn, tager vi lige et smut til Australien. Vi flyver fra Bangkok til Sydney, hvorfra vi med Greyhound busserne i løbet af de næste 4 uger bevæger os op langs den australske østkyst til byen Cairns. Herfra flyver vi til Melbourne og opholder os et par dage, hvorefter vi flyver videre til Los Angeles. I LA får vi udleveret vores bil, som skal transportere os igennem de sydlige stater og hele vejen til Orlando. En strækning der tager 6 uger. Når bilen er afleveret, flyver vi til New York, hvor vi skal nyde den sidste uge af vores 164 dages lange rejse. Sidste flyvestrækning bliver fra JFK til Billund, som vi gerne skulle ramme d. 26. juni.

Vi ses til sommer!

– Katha og Thilde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s